Udstillinger i Skovhuset 2011

 

Kirsten Graver & Lene Degett - Ekspedition stop nr. 2 - TIME OUT
Opdagelsesrejsernes tid er ikke forbi - selvom de mest ufremkommelige steder er udforsket, kortlagt og registreret, er der hele tiden nye måder at gå til opdagelsen på. Kirsten Graver og Lene Degett har til denne udstilling produceret en total installation med fokus på mellemrummene og pauserne men også på rejsen og stedet. Udstilling præsenterer maleri, objekt og installation.

 

Charlotte Petersen animation med lydspor og musik af FUZZY
Petersens animation er på sin egen humoristiske vis en kommentar til samtidens drifter og teknologiske vidundere; netdating som krydsfeltet mellem mand og kvinde, eller som vor tids digitale kærlighedsgynge, der dog ikke formår hverken at overgå det enkeltes menneskets egne imaginære kræfter som musikkens og lydens forførende og improviserende faldgruber og flugter over tasterne.

22.1 - 6.3 2011

 

Adi Holzer (DK-AU)
Konfrontation

Den østrigske kunstner Adi Holzer bosat i Danmark gennem mange år præsenterer en udstilling hvor spændvidden går fra maleri til Holzers venetiansk inspirerede glasskulpturer. Titlen refererer både til den mangfoldighed af kunstneriske udtryk som Holzer behersker, men peger også på Holzers stadige optagethed af konfrontationens nærende og afklarende værdier såvel som dens ødelæggende kræfter.

12.3 - 25.4 2011

Iben Dalgaard
Picture This
En stor separatudstilling med værker af kunstneren Iben Dalgaard for hvem 1990ernes installationskunst udgjorde et mulighedsfelt for på ny at generobre kroppen med latteren som udgangspunkt.

Dalgaards mere end 100 værker (installationer, objekter, video) på udstillingen er forankret i en fascination for håndværkets særegenskaber og proces, og synliggør at vor tids kulturmøder og den æstetik de afkaster er såvel geopolitisk som kulturelt defineret. ”Oversættelsen" eller overlapningerne er dog af så forskelligartede karakter og skaber en sådan kompleksitet og inkonsekvens, at der skabes mulighed for et eksistentielt erkendelsesrum for alle involverede: udstillingsgæsten, kvinden, etniciteterne - kunstneren.

Udstillingen er bl.a. støttet af Statens Kunstråd, Nordea Fonden.
Sponsor Georg Jensen Damask, Glarmester Svensson.

30.4 - 19.6 2011


Kristin Skrivervik (N), Siri Kollandsrud (N-DK), Vibe Bredahl (DK), Elisabeth Mathisen (N), Gitte Bach (DK), Signe Visnek (DK), Malene Hartmann (DK) 
Egne Værelser

6.8 - 18.9 2011

Egne Værelser er arrangeret af de 7 udstillende kvindelige kunstnere bag udstillingstitlen, og rummer en flertydig, pluralistisk og visuel forførende genfortolkning af Virginia Woolfs kønspolitiske idéer og anvisninger i bogen ”Eget Værelse” -  ”A Room of Ones Own ” fra 1928.

Det slet skjulte kønspolitiske perspektiv strammes på udstillingen op af en dybblå farve på udstillingsvæggene, der skaber en både metaforisk og konkret baggrund for udstillingens værker; dels skærper farven kunstnersignaturen, den enkelte kunstneres prægnante idéer og udtryk, dels skaber den referencer til et historisk rum af både privat karakter og offentlig karakter  (1800-tallets borgerhjem museumsinstitutionen), og endelig markerer den de 7 kunstneres fælles ærinde – nemlig at lade den individuelle kunstneriske frihed råde – i fortsat (kønspolitisk) foranderlighed med de øvrige udstillere på denne gruppeudstilling.
Det heterogene er i sådan sammenhæng lig med æstetisk mangfoldighed, og etablerer en slags befriende råderum med afsæt i både det arkiv af feministisk (kunst)historie og i den fremadrettede udvikling af samme, som kvindelige kunstnerne i dag står midt i.

 

Peter Frimand & Lars Buchardt
SITE & VISION

Site & Vision er en udstilling af kunstnerne Peter Frimand og Lars Buchardt, der i et stærkt mættet visuelt billedsprog (Buchardt) og med en perceptions-psykologisk indgang (Frimand) søger at genetablere en kritisk stillingstagen til forholdet mellem magt og rum og perception af samme i teknologiske og informationsmæssige sammenhænge.
Sponsor AV- Center
24.9 - 6.11 2011

Grethe Sørensen, Sverre Tveito Holmen, Asger Kristensen, Lise Frølund, Gudrun Pagter & Anette Bendixen
STORE FORMATER

Samtidens kunsthåndværk er en hybrid af visuel erfaring med moderne medier, interkulturel bevidsthed og nytænkning af skala. Resultatet er en genopfindelse af relationerne mellem håndværk, visualitet og form, der i format og eksperiment er international i betydningen nytænkende.
Udstillingen har modtaget støtte fra Toyota Fonden
12.11 - 18.12 2011

 

 


Kom til toppen af siden