Værksted for Kunst, Design og Arkitektur
Læs mere i folderen for efteråret 2010 (Pdf 2.8Mb.)
På Værkstedet for Kunst, Design og Arkitektur starter efteråret 2010 med 3 holds undervisning i henholdsvis "Mit Rum - Min Verden" (2 hold onsdage og torsdage) foruden "Det Fabulerende Maleri" (1 hold, mandage) - læs mere i ovenstående folder, hvor der findes yderligere holdbeskrivelse for undervisningen af børn i alderen 7 - 14 år.
Skovhusets Sommerferieaktiviteter for børn i samarbejde med Furesø Kommune er i gang og de første billedreportager er gjort af Frederiksborg Amts Avis - se med her http://www.sn.dk/gallerier/44330
Gunnar Nielsen, Among my heroes. 2010. Fotopolymertryk fra 2 plader. Udsnit.
Skolen for Kunst, Design og Arkitektur - Undervisere
Jane Maria Petersen, billedkunstner
Billedkunstner og cand. phil. i kunstformidling med uddannelse fra Kunstakademiet i København. Arbejder i flere medier: tegning, maleri, broderi, installation og grafik. Har arbejdet med børn siden 2000. Se i øvrigt www.janemariapetersen.dk
Birgit Brandt, billedkunstner og billedkunstlærer
Birgit Brandt billedkunstner og billedkunstlærer. Har arbejdet med maleskole med børn siden 2003.
Se i øvrigt www.birgitbrandt.dk
Lotte Raabo Larsen, arkitekt maa og kommunikationsdesigner
Uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Design. Raabo Larsen har gennem de seneste år arbejdet med formidling af arkitektur og rumoplevelsen i en række forskellige medier og sammenhæng:
Hun er forfatter til bogen om Københavns Metro:”Arkitekturen - de dybe stationer i dagslys” og har lavet fortællingen i Dansk Design Centers permanente udstilling: ”Short/Cuts – design fra det 20. århundrede”. Desuden har hun lavet indretningskoncept til Boomtown Netcafé og skrevet adskillige artikler og business casestories om design og arkitektur.
Grafisk Værksted - Underviser
Gunnar Nielsen, billedkunstner
Har arbejdet mere end 32 år med udvikling af grafiske teknikker. Uddannet fra Danmarks Designskole (tidl. Dansk Kunsthåndværkerskole). Se iøvrigt www.gunnarnielsen.org
Gunnar Nielsen underviser i sommeren og efteråret på Skovhusets grafiske værksted. Værkstedet er nyrenoveret og klar til nye spændende kursusforløb med kobbergrafik. Undervisningen giver dig grundlæggende eller videregående viden om en lang række teknikker, bl. a. fotogravure og fotopolymertryk. Som vanligt arbejdes der med ”non-toxic” løsningen.
Sommerens kurser er helt booket men der er åbnet for efterårets:
GrafikKursus nr. 49
Lørdage fra kl. 11-15
I perioden 2/10 9/10 16/10 30/10 6/11 13/11 (Bemærk efterårsferien imellem)
Pris 2.400 kr. Maksimum 5 deltagere.
Tilmelding til skovhuset@furesoe.dk. Husk af anføre navn, adresse, tlf., og kursusnummer - gerne også mailadresse. Indbetaling af kursusafgift senest 14 dage før kursusstart til Skovhusets konto i Nordea Bank Reg.nr. 2310 Konto: 319 0049 603.
Brug af værkstedet
Du kan arbejde frit i ro og mag. Du skal blot rydde op efter dig og betale for materialer, men under hensyntagen til den stramme økonomi har Skovhusets forretningsudvalg besluttet, at for at Værkstedet fortsat kan hvile i sig selv vil prisen for at bruge værkstedet – med alle de fine faciliteter – i fremtiden være 20 kr. pr. time eller 50 kr. for en dag; dertil kommer naturligvis betaling for materialer. Børn kan benytte værkstedet gratis - dog betales for materialer.
Skovhuset er glad for de mange brugere af værkstedet, voksne som børn, men vi vil også fortsat kunne holde det i god stand, derfor den lille brugerbetaling. Der er ét krav, som skal opfyldes ift. Grafisk Værksted; du skal være øvet non-toxic grafiker, for eksempel efter deltagelse i to til flere kurser.
Værkstedet kan også bruges af voksne og børn i udstillingsåbningstiden (undtagen kursuslørdage) samt i kontortiden, men kun efter aftale med huset.
Croquis
Hver torsdag kl. 19.30 – 22.15 er der croquis tegning i Skovhuset. Croquis (af croquer, snuppe, tegne med få streger; skitse; øvelsestegning efter nøgenmodel). Croquis starter igen 2. september 2010 og afholdes indtil medio december 2010. Pris for deltagelse 50 kr. incl. pausekaffe. For yderligere information joergen.ytting@aoma.dk
Akryl- og oliemaleri v. Søren Hagen
For uerfarne og øvede.
Der undervises ud fra den enkeltes egne forssætninger og under kyndig vejledning i i såvel abstrakt, landskab, by, opstillinger og portrætmaleri. Udgangspunktet er deltagernes egne billeder og de muligheder, der er i at gøre noget anderledes og lære nyt. Deltagerne vil lære at se kritisk på egen kunst, skærpe sanserne og opleve, at de besidder masser af evner, der bliver frigjort, og der giver inspiration til at komme videre. Der arbejdes med billedkomposition, perspektiv, lys og skygge. Der vil blive undervist i såvel de basale maleprincipper som i en række professionelle maletricks.
Efteråret 2010. 2 hold: tirsdage kl. 16 - 18.30 og kl. 19- 21.30
Start 28.9. – slut 21.12
Vinter- foråret 2011
2 hold tirsdage (v/ Søren Hagen): kl. 16-18.30 samt kl. 19-21.3
Start 4.1. – slut 29.3.
For tilmelding til maleriundervisning se www.fofhaf.dk
Øverst: Croquistegning af Margrethe Kongsbak - fra croquis sessions på Værksted for Kunst, Design og Arkitektur