Kunstner og lyrikerpris 2017
Trængsel i Skovhuset til årets prisuddeling.
Søndag d. 1. oktober var der uddeling af Skovhusets Venners to årlige priser.
De er hver på 5000 kr plus blomster og hædrende omtale.
Årets kunstner Grete Balle
Finn Søholm fra Skovhusets Venner motiverede valget af Grete Balle , som havde sin 90 års udstilling i 2016, kurateret af Lars Olesen.Mere end 100 var mødt op.” Sidste år var hele huset fyldt op med dine værker. Farvesprælske malerier, som trak spor tilbage til Cobramalerne og deres kunstsyn, tekstiler og vævninger, som kom fra en anden verden og skulpturelle genstande af magisk tilsnit. Tak for det. Vi nød det!”
En særlig oplevelse var det at se 4 generationer af Balle-familien på forreste række!
Årets Lyriker Benedicte Skjalholt.
Blandt årets debutanter i 2016 havde redaktøren af tidsskriftet Hvedekorn – Lars Bukdahl – udvalgt 6 lyrikere.
Skovhusets Venner pegede på Benedicte Skjalholt – født 1997 - som årets digter-debutant
Hende gav Lars Bukdahl markante ord med på vejen, og efter pausen leverede alle fem digtere fine oplæsninger af deres lyrik.
Det fyldte Skovhus levede godt med i denne nyere digtning, som den udfoldede sig den første oktober eftermiddag ved bredden af Søndersø.
Der lød stor tilfredshed med arrangementet, da formanden David Holst rundede af.
Finn Søholm
Vedlagt er :
- De tidligere års prismodtagere
- Finn Søholms tale til Grethe Balle
- Lars Bukdahls tale til Benedicte Skjalholt
- Fotos fra prisuddelingerne med taler og oplæsning . . Foto: Peter Bilby
De ved prisoverrækkelsen deltagende lyrikere er: Mikas Lang, Mathias Thomsen Schmidt, Benedicte Skjalholt, Anna Espasandin og Sebastian Nathan.