Sponsorer
Skovhussponsor
Som sponsor for Skovhuset engagerer du virksomheden i et lille kunsthus med stor succes. Skovhuset ved Søndersø er et af Danmarks mindre, men meget synlige kulturinstitutioner, som har kunstnerisk og publikumsmæssig succes, med opsigtsvækkende særudstillinger og et årligt besøgstal på ca. 7.000.
Skovhuset byder på udstillinger med såvel danske som internationale kunstnere, foredrag, koncerter, billedskole for børn og unge, omvisninger og workshop med Skoleservice. Der er et flot udbud af kulturelle aktiviteter for alle aldersgrupper i Skovhuset.
Kunsthuset drives med stor hjælp fra husets mange engagerede frivillige.
Fordele og muligheder
En sponsoraftale med Skovhuset kan tage udgangspunkt i husets sponsormodeller, eller udvikles individuelt og tilpasses den enkelte virksomheds ønsker og behov.
Pleje af de nærmeste og netværket
Virksomhedens medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder og familier kan inviteres til et kulturelt arrangement i Skovhuset, der kan udformes specielt til anledningen og give gode oplevelser på tværs.
Skovhuset kan eksempelvis benyttes som ramme for virksomhedens sommerfrokost eller julehygge, eller der kan afholdes et fyraftensevent med en særlig omvisning i udstillingen af Skovhusets kunstneriske direktør.
Virksomheden får fribilletter der kan foræres til medarbejderne, som får mulighed for at opleve et traditionelt udstillingsbesøg i Skovhuset ved Søndersø.
Kundemøder, der afholdes i udstillingshuset, er en fin oplevelse året rundt. Kunsten opleves i en flot sammenhæng med natur & arkitektur. Tag en aktiv mødepause og gå en skøn tur om Søndersø, eller slap af på den store terrasse og nyd udsigten til søen, hvor deltagerne kan diskutere mødets agenda i smukke omgivelser.
Støt kunsten
Et sponsorat i Skovhuset giver virksomheden mulighed for at pleje medarbejderne, og støtter samtidigt Skovhusets arbejde med udbredelse af kunst, deltagelse i samarbejde for kulturbevarelse i Furesø Kommune, samt gennemførelse af formidlingsaktiviteter for børn og unge.
Reklame og eksponering
Ved at blive sponsor i Skovhuset får virksomheden mulighed for at anvende kunsthuset som markedsføringsplatform.
Virksomheden bliver markedsført i kulturelle sammenhænge, og får skabt en kulturel virksomhedsprofil.
Virksomhedens produkt forbindes med Skovhusoplevelsen eller de værdier Skovhuset står for, og målgruppen gribes på en måde, der ikke er mulig gennem traditionel reklame eller logoeksponering.
Kontakt venligst Skovhusets sponsoransvarlige for at aftale et møde, og høre mere om muligheder og fordele ved at blive sponsor for Skovhuset.
Sponsorkontakt
Camilla Kjelds, kommunikationsansvarlig
E-mail: cak@furesoe.dk. Tlf. 7235 6141
Telefontid man-, ons- og fredag kl. 10-12
Skovhuset ved Søndersø
Ballerupvej 60, 3500 Værløse
www.skovhus-kunst.dk
Stor tak til husets sponsorer
Uden tilskuddet fra Furesø Kommune, støtten fra fonde og sponsorer ville udstillingshuset ganske enkelt ikke kunne eksistere. Vi skylder derfor vores sponsorer en stor TAK.
A. P. Mortensen og Hustrus Legat, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Beckett-Fonden, Dansk-Islandsk venskabsforening, Furesø Kommune, 15. juni Fonden, J. F. Møllmanns Legatfond, Knud Højgaards Fond, KolleKolle - Rum til dialog, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Midtjysk Skole- og Kulturfond, Nordea-Fonden, Oticon Fonden, Statens Kunstfond, Zeuthens Mindelegat, Toyota-Fonden og Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond.