Skulptursteder
Skulptursteder er navnet på en fortløbende proces for Skovhusets bestyrelse og kunstneriske leder af huset, hvor husets omgivelser tænkes udviklet, skærpet i forhold til Skovhusets indhold. De nedenstående værker er alle doneret af forskellige fonde i årene 2009-2010 og repræsenterer et forsøg på at bidrage til diskussionen af kunst i offentlig eje. Senest har Skovhuset modtaget et værk af den dansk-norske kunstner Siri Kollandsrud, "Friverdi", som blev præsenteret under udstillingen "Egne Værelser" i 2011. Værket er hæklede bogstaver, der danner ordet friværdi på norsk, og det ophænges i perioden maj-september på en blå tørresnor på husets sydlige side.
Pontus Kjerrman
Bænk 2010
Doneret af støtteforeningen Skovhusets Venner
En bænk er et sted for fordybelse, refleksion og hvile. Men den indbyder også til møder, samtale og samvær. Pontus Kjerrmans bænk i skovbræmmen ved Søndersø i Værløse har plads til det hele. Lige meget på hvilket tidspunkt af døgnet man passerer bænken, er den befolket af en lille flok personligheder. Godt nok optager de ikke siddeplads, men de er unægtelig en del af bænkens ’rum’, og sætter man sig til rette, indgår man automatisk i deres fællesskab. På hver side af bænken, lænet op af bænkens ben, står de – to små familier med mor, far og barn. Ikke almindelige menneske-figurer, men små eventyrlige væsner. Fabeldyr om man vil. Selvom det ikke er skabninger, hvis anatomi vi støder på i vores daglige liv, genkender vi dem alligevel, som de står der og holder om hinanden. Qua deres livagtige gestik, menneskelige adfærd og kærlige interaktion, kan vi ikke undgå at identificere os med dem. Bænkens horisontale flade synes at slå bro mellem de to familie-enheder, og de kommunikerer tydeligvis på tværs af det rum, bænken optager. Den kommunikations- og samhørighedsplatform, som bænken skaber mellem de to figur-grupper, bliver skovens gæster uundgåeligt en del af, når de slår sig ned ved Skovhuset. På bænken er man aldrig ensom.
Kjerrman er kendt for sine dyremennesker, der er inspireret af egyptisk og græsk kunst og ofte indgår i større monumenter i det offentlige rum. Særligt hans hestemenneske er en genkommende figur. Figurernes taktile, ’grove’ overflader gør dem levende og nærværende, modsætningsfyldte og fejlfulde, og denne komplekse natur gør, at vi intuitivt forstår dem.
Ligesom de menneskelignende figurer, der indgår som bærende elementer i ældre kulturers arkitektoniske monumenter, således fungerer de to fabeldyr-grupper ved Skovhuset som ekstra ’afstivere’ af den meditative platform, bænken i skoven udgør. Deres tilstedeværelse virker opløftende og forstærker bænkens funktion som en base for fri mental udfoldelse. Figurerne, der er lavet af det stof myter gøres af og synes at have en farverig afsmittende virkning på deres omgivelser, er med andre ord med til at bære den besøgende ind i en magisk verden eller ned i dybere bevidsthedslag, hvor der er god plads til eventyr, anderledes fortællinger og nye indsigter.
Julie Damgaard Nielsen, Januar 2012
-------------------------------------------------
Iben Dalgaard
Be My Guest, 2011
Indkøbt af Skovhusets Bestyrelse og kunstnerisk leder
med støtte fra Ny Carlsbergfondet, Georg Jensen Damask og Glarmester Svensson
Globalisering er et mantra lig ordet finanskrise i disse år. Men ingen af de to begreber er hjemmehørende i idéernes verden. Både globalisering og finanskrise er udtryk for nogle kulturelle handlinger med omsiggribende konsekvenser, mentalhistorisk som konkret økonomisk.
Iben Dalgaards environment Be My Guest er en om-sig-gribende installation og en iscenesættelse af kulturelle ritualer, vaner og bestemmelser.
De 8 damask duge er skænket af Georg Jensen Damask og rummer trådarbejder udført at emigranter i Danmark i samarbejde med kunstneren.
Kunstnerens skitseoplæg for en begribelse af kunst rummer ligeledes håndgribelige kommentarer af de emigrerende kvinder. Tingene som helhed vedstår, at kunsten stedse forrykker nogle udtænkte grænser til det bedre.
Ai Wei Wei som aktuelt udstiller på Louisiana (2012) har i sin installation Trees and Rocks skabt et scenarie af rodløse, døde træer omgivet af øer af porcelæn ('china' på engelsk). Som Ai Wei Wei fortæller Iben Dalgaard ligeledes, at på trods af rødder og stabler af porcelæn er intet givet, hvis ikke man har kunst og åndelighed, at have både rødder og porcelænstablerne i.
Med andre ord, det er nødvendigt, under alle omstændigheder, at se kunstværk og verden ved selvsyn.
Dorthe Abildgaard, januar 2012
Tekst om Henrik Capetillos Collapsed Target kommer snart.