X = X - nøglen under måtten
X = X - nøglen under måtten
At rejse er at længes (længsel)
At rejse er at se noget nyt (ud - længsel)
At rejse er at blive væk (borte - længsel)
At rejse er at blive sig selv som man var (før - længsel)
At rejse er at blive sig selv (mig - længsel)
At rejse er at blive en anden (dig - længsel)
At rejse er at tro man bliver en anden ("dig" - længsel)
At rejse er at være nysgerrig (se - længsel)
At rejse er at ønske (drømme - længsel)
At rejse er at komme hjem igen (hjem - længsel)
At rejse er ikke at rejse (ind - længsel)
Siden tidernes morgen har kunstnere søgt inspiration og motiver på deres rejser. Fælles for dem alle er det papir de har medbragt til at skrive på, til at notere på, til at tegne på, til at male på eller til at pakke ting ind i, alt sammen med henblik på at formidle oplevelser og indtryk fra rejsen. Papiret har alle dage været en nødvendighed for kunstneren til at fastholde indtrykkene.
At rejse er temaet for denne udstilling, papiret er mediet, det endelige indhold har vi kun en forestilling om på nuværende tidspunkt, for vi er ikke lige hjemme nu men på rejse - derfor titlen "X=X nøglen under måtten"
Fernisering: Lørdag 10. marts kl. 15
Kunstcafé I: Onsdag 21. marts kl. 19
Kunstcafé II: Søndag 8. april kl. 15