Julekoncert - Tine Rehling og Jytte Abildstrøm
Julekoncert - Tine Rehling og Jytte Abildstrøm
En harpe - det er jo sådan en, man får udleveret af Sankt Peter, hvis man er så heldig at komme med i hans orkester. Men man må håbe, det er en enklere model, end den der anvendes hernede på jorden - det er nemlig en sindrig sag, som det ikke er hvem som helst forundt at mestre.
Så meget større er oplevelsen af at lytte til én der virkelig kan! Og endnu større, hvis man kan komme tæt på instrumentet og betragte dets forunderlige mekanik.
Og det er lige præcis det der kan lade sig gøre i de intime rammer i "Skovhuset ved Søndersø", når den suveræne harpenist Tine Rehling spiller julen ind.
Der er ikke kun julemusik på programmet - men jul bliver det ihvertfald uigenkaldeligt, når ingen mindre end Jytte Abildstrøm går sammen med hende om at fortælle Selma Lagerlöfs "den hellige nat".
På programmet: musik af bl.a. Benjamin Britten, Per Nørgaard og Isaac Albeniz; - og så lidt julemusik!
Læs mere om: Tine Rehling.
Pris: 100 kr.
Billetbestilling: Pr. mail til musikudvalgets formand Kaja Pihl: kaja.pihl@gmail.com
Se Skovhusets Musikfolder Efterår 2016 under publikationer.
VÆRD AT VIDE:
- Bestilte billetter afhentes/betales ved døren senest 20 minutter inden koncerten.
- Evt. resterende og uafhentede billetter sælges ligeledes ved døren.
- Dørene åbnes ½ time før koncerten.
- Vær venligst opmærksom på, at der tit er stuvende fuldt hus til koncerterne. Det kan derfor være klogt at reservere billetter i god tid, så man ikke går forgæves.
Musikudvalget.